Michael Reinholdt Rejmer

Jeg startede Talentmatch i 2011 ud fra en passion om at matche virksomheder og højtuddannede i ‘aktiveringsforløb’, hvor alle ville benefitte og ingens tid blive spildt.
Som nysgerrig og selvstændig iværksætter siden 2001 var målet en konstruktiv tilgang til jobskabelse. Nogle vil med rette kalde mig en ukuelig optimist - overbevist om et behov for alles talent. Jeg håber, at folk ser mig som ærlig, konstruktiv og nytænkende – uanset om man er adm. direktør eller nyuddannet. Min interesse for mennesker og forretningsudvikling mixes i TalentMatch, og går op i en højere enhed. Et godt match kan betyde uendelig meget for både virksomhed og kandidat - men også for de familier, de er en del af. I TalentMatch er jeg så heldig at have dygtige folk omkring mig med hjertet på rette sted. Det motiverer mig, og giver TalentMatch den kant og retning, som både virksomheder og kandidater nyder godt af. Mit råd er: Skil dig ud. Man kommer ikke foran ved at gå i andre folks fodspor.


Tina Skiffard

Talentmatch og jeg startede som en flirt, som hurtigt blev til noget seriøst. Som HR-konsulent binder jeg engagerede højtuddannede sammen med visionære SMV’er igennem nysgerrighed, afdækning og rådgivning. Jeg har et fagligt crush på både rekruttering og onboarding – som for mig går hånd-i-hånd. Heldigvis gennemsyrer det det meste af mit arbejde hos Talentmatch. Desuden er jeg tosset med at møde nye mennesker, og det får jeg faktisk lov til hver dag. Hvor heldig har man lov at være? Talentmatch tager udgangspunkt i den enkelte kandidat og/eller virksomhed og skræddersyr løsningen derfra. Der findes ikke en plug-and-play-løsning i Talentmatch-regi, og det synes jeg er noget helt særligt.
Mit gode råd: ligesom med alle andre fundamentale ting i livet, skal du aldrig nøjes. Gå efter dit drømmejob – det findes.


Julie Nakskov Rasmussen

Jeg startede i TalentMatch i 2017 og så med det samme det enorme potentiale. Det var som en legeplads, hvor mine talenter kunne udfoldes og prøves af. Til dagligt får jeg sjældent et nej og sidder med flere forskellige kasketter på inden for coaching, forretningsudvikling, kommunikation, rekruttering og facilitering. Jeg trives med at have en varieret arbejdsdag og jeg tror på det gode arbejdsliv, hvor alle brikkerne falder i hak. Det, hvor du hver dag vågner glad op. Det er drømmejobbet, som er derude til alle. Både TalentMatch og jeg vil gerne hjælpe mennesker med deres næste bedste skridt i deres karriere – et skridt ad gangen. Hos TalentMatch oplever jeg, at relationer er alt. Alle er vigtige og alle har talent. Den tilgang kombineret med mod og handlekraft gør TalentMatch til noget helt særligt. Vær nysgerrig og modig. Sæt dig et mål og gå efter det.


Miriam Holmgaard

Jeg startede som studiepraktikant ved TalentMatch på min kandidat i Digital Design. Jeg får lov at prøve kræfter med mange forskellige kommunikationsrelaterede opgaver lige fra hjemmeside til posters og blogindlæg. Jeg interesserer mig for mennesker, og derfor er den gode oplevelse med TalentMatch vigtig for mig at fortælle! Jeg synes TalentMatch er helt særlig i sin måde at skabe relationer på, da det handler om at være opsøgende og aktiv, og ikke blot få det hele serveret - det kan jeg godt lide. Mit tip til at finde det rette job, er at turde være sig selv og ærlig - det er dér kemien opstår!