Jane Blaabjerg

Jeg har kendt Michael fra TalentMatch i mange år. Da TalentMatch opstod, manglede han en dygtig regnskabsunderviser, og derfor kom jeg med på holdet. Jeg er talnørd. Elsker regnskab, moms, skat mv., at formidle det til iværksættere, samt følelsen af at gøre en forskel for iværksætterne ved at hjælpe med regnskabsmæssige termer. Jeg nyder at være underviser på Acceleratorholdet, hvor jeg ser en forskel hos de enkelte kandidater. Nogen får en selvstændig karriere op at stå, hvor TalentMatch har guidet dem fra ide til handling. Vil man være selvstændig, er det ”bare” at kaste sig ud i det – og tage sig selv og sit job seriøst, inkl. alle de opgaver det kaster af sig (regnskab, markedsføring, produktudvikling, tidsstyring mv.). Og ikke vente med at gå i gang! En klassiker er, at en virksomhedsejer ofte vil have både hjemmeside, butikslokale, webshop, dankortterminal, lagerstyringssystem mv. op at køre, inden de overhovedet har de første produkter klar til salg.