Kommunikation
og salgspsykologi kursus
Salg handler grundlæggende set om kommunikation.
Evnen til at lytte, forstå og effektivt formidle værdien af ens budskab er afgørende.
Hvad du kan forvente af vores kommunikation og salgspsykologi kursus
Hvis du er klar til at tage din karriere til det næste niveau? Så læs med her. Vores 6-ugers onlineforløb indenfor kommunikation og salgspsykologi er skræddersyet til dig, der ønsker at mestre kunsten at forstå og påvirke kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere eller andre relevante interessenter.
Her får du ikke kun teoretisk indsigt, men også praktiske værktøjer, der kan anvendes direkte i virkelige jobscenarier. Uanset, om du er ny i faget eller har erfaring, vil kurset styrke dine kommunikationsevner og gøre dig i stand til at opbygge stærke relationer og opnå dine salgsstrategiske mål. Med erfarne undervisere ved din side er du godt rustet til at tage nye udfordringer med selvtillid.
I dagens forretningsverden er salg ikke blot en isoleret funktion, men en dybt integreret form for kommunikation, der spiller en afgørende rolle i enhver virksomheds salgssucces. Det går ud over blot at overbevise en kunde om at købe et produkt eller en tjeneste; det handler nemlig om at forstå kundens behov, opbygge relationer og levere løsninger, der går ud over forventningerne.
Dette kursus går ud over traditionelle salgsbegreber og fokuserer på at ruste dig med nøglekompetencer inden for kommunikation, som er afgørende i enhver professionel sammenhæng.
Kommunikation og salgspsykologi udbydes af Erhvervsakademi Dania i samarbejde med Talentmatch. Næste holdopstart er d. 7. oktober og kører online.
Hvor arbejder man eksempelvis med salg, udover i en salgsafdeling?
Rekrutteringsbranchen
Her kan du blandt andet anvende dine nyerhvervede kompetencer til at identificere, fortælle om og tiltrække talentfulde kandidater til diverse stillinger.
Konsulentvirksomheder
Her kan du anvende dine kompetencer til at tiltrække nye kunder og projekter, som giver direkte værdi til bundlinjen.
Marketingbranchen
Her søger virksomheder ofte personale til at tiltrække klienter og promovere reklametjenester. Du kan også bruge kommunikation og salgsteknikker til at udarbejde det bedste marketing materiale.
Tilmeld dig
Kommunikation og Salgsstrategi udbydes af Erhvervsakademi Dania i samarbejde med Talentmatch. Næste holdopstart er d. 7. oktober 2024. Tilmeld dig for at sikre din plads ved at udfylde formularen nedenfor.
Din tilmelding er helt uforpligtende. Hvis du bliver forhindret i at deltage eller ikke får bevilget kurset, afmeldes du blot igen.
Forstå kundeadfærd og kommunikationsstrategier
Salgspsykologi handler i høj grad om at forstå, hvad der får mennesker til at træffe bestemte valg. Dette kursus dykker ned i, hvordan du kan anvende denne forståelse til at forbedre dine kommunikationsevner og styrke dit netværk. Gennem kurset vil du lære at identificere og analysere kunders behov og forventninger, hvilket er en vigtig færdighed i enhver branche.
Kommunikation er en kunst, og med de rette strategier kan du skabe positive relationer og opbygge et stærkt netværk. Kurset introducerer forskellige kommunikationsværktøjer og teknikker, som vil hjælpe dig med at formidle dine budskaber klart og overbevisende. Uanset om du er på udkig efter dit første job eller ønsker at avancere i din karriere, vil disse færdigheder være uvurderlige.
Deltagelse i et kommunikation og salgspsykologi kursus er en investering i din fremtid. Det vil give dig den selvtillid og de færdigheder, der er nødvendige for at navigere på et konkurrencepræget arbejdsmarked. Med en dybere forståelse af salgspsykologi og kommunikation kan du skille dig ud fra mængden og tage det næste skridt i din karriere med fornyet motivation og viden.
Jobskabende uddannelser
Vores uddannelsesforløb for ledige er til dig, der gerne vil have opkvalificeret din viden og dine kompetencer. I de fleste tilfælde kan du få uddannelsen betalt af din A-kasse eller dit Jobcenter, hvis du går ledig. Vores forløb er praksisorienterede og bygger på konkrete cases og værktøjer fra erhvervslivet. Dette sikrer, at du kan anvende din nyerhvervede viden direkte i dit kommende job.
-
Selve kurset varer 6 uger. Herefter indgår du i en 4 ugers virksomhedspraktik i en privat virksomhed, der ønsker at få implementeret et konkret projekt relateret til kommunikation og salg.
-
I løbet af 6 uger får du grundig viden og kompetencer til at varetage kommunikations- og salgsopgaver.
Efter de 6 ugers uddannelse prøver du kræfter med dine nyerhvervede kompetencer i et 4-ugers praktikforløb i en virksomhed, der søger hjælp til at håndtere et kommunikations- eller salgsprojekt. Således får du ikke bare den teoretiske viden, men også de nødvendige praktiske færdigheder til at træde ind i en kommunikations- og salgsrolle efter forløbets afslutning.
-
Et kommunikation og salgspsykologi kursus kan styrke dine kommunikationsfærdigheder og forståelsen af kundeadfærd, hvilket gør dig mere attraktiv for arbejdsgivere. Det kan hjælpe dig med at præsentere dine kompetencer bedre i jobinterviews og give dig værktøjer til at navigere i komplekse salgs- og forhandlingssituationer.
Derudover kan det hjælpe dig med at bruge det indenfor netop dit felt. Her kan du beskrive og forklarer, hvordan og hvorfor du kan bruge kommunikation og salgsteknikker i de arbejdsopgaver, som er relevant for virksomheden eller som du ønsker at arbejde med.
-
Din A-kasse eller Jobcenteret vil stå for din godkendelse til kurset. Hvis dit kursus skal godkendes via A-kassen, er det nødvendigt for dig at udfylde en AR 237-blanket. Denne blanket finder du her.
Vær i god tid, da der kan være lidt behandlingstid.
Hvis du har nogle spørgsmål om kursets indhold, kan du kontakte os her.
-
Kommunikation og Salgspsykologi kører som holdforløb 4 gange årligt. Næste holdopstart er d. 8. april 2024.
-
Uddannelsesforløbet varer 10 uger. Kommunikation og salgspsykologi er et fuldtidsstudie, der strækker sig over seks uger. Der er 8 undervisningsdage gennem forløbet. Efterfølgende anvendes den nyerhvervede viden fra undervisningen i en virksomhed i 4 ugers praktik. Undervisningen inkluderer både holdundervisning, selvstudie og gruppearbejde.
Eksamen består af en individuel mundtlig prøve, der er baseret på en opgavebeskrivelse af en konkret erhvervscase.
Efter bestået eksamen udstedes et eksamensbevis, som du vil modtage fra Erhvervsakademi Dania via e-boks.
-
Kommunikation og salgspsykologi er både på den regionale positivliste og den landsdækkende positivliste. Helt konkret betyder det, at:
Hvis du har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, er det en fordel at vælge et kursus eller en uddannelse, der ligger på den regionale positivliste, da Jobcenteret kan få refusion fra Den Regionale Uddannelsespulje.
Hvis du er ufaglært eller faglært, eller har en kort videregående uddannelse og en erhvervsuddannelse, så har du ret til seks ugers jobrettet uddannelse, da det ligger på den landsdækkende positivliste.
Hvis du har spørgsmål eller er usikker på, om du er kvalificeret til at deltage i Kommunikation og Salgspsykologi, er vi altid klar til at hjælpe.
Du kan læse mere om de specifikke regler til ledige her.
-
Som ledig deltager på Kommunikation og Salgspsykologi, vil du ikke skulle betale nogen form for egenbetaling, såfremt du er blevet godkendt af din A-kasse eller Jobcenteret til at deltage.
Prisen for kurset er sat til 23.850 kr.
-
Kommunikation og Salgspsykologi udbydes af Erhvervsakademi Dania i samarbejde med Talentmatch. Uddannelsesforløbet er både godkendt på den landsdækkende positivliste for seks ugers jobrettet uddannelse og på den regionale positivliste.
Kurser på den landsdækkende positivliste og den regionale positivliste er uddannelser, som kan bevilges af A-kasser og Jobcentre.
På den landsdækkende positivliste har dette fag akademikoden 20104. Kommunikation og salgspsykologi hører under studieordningen for faget Salg og salgspsykologi, som er et 10 ECTS-point fag, der er en del af Akademiuddannelsen i Salg og markedsføring på Erhvervsakademi Dania.